Førstehåndsindtryk fra en nyansat i Sopra Steria

Skrevet af Tabita Jørgensen, Consultant i Sopra Steria

Som ny er der mange indtryk at bearbejde. Nye ansigter, navne, procedurer m.m. Det hele skal bearbejdes og kan virke ganske overvældende. Her er mine tanker efter den første måned som ny i Sopra Steria.

Det første man møder hos Sopra Steria er de nye lokaler. Jeg ved ikke, hvor meget mine kollegaer har vænnet sig til dem og tager rammerne for givet, men det gør indtryk som ny. Her tænker jeg ikke kun på de store lyse lokaler med vinduer næsten fra gulv til loft – alle med udsigt til havnen. Eller de lyddæmpende paneler, sofaer og rumdelere, der i diskret design også leverer en beroligende akustik. Der ligger så utrolig meget mere kultur og virksomhedsidentitet, end man lige først skulle tro. Fra billederne på væggen, der viser smilende kollegaer i arbejdsmæssig eller social kontekst, til køkkenet, der centralt placeret fungerer som kontorets puls, med kaffe, the og smalltalk i de tiltrængte afbræk fra computerskærmene.

Når forankret kultur manifesteres i et enkelt slogan

Det er den delende kultur; den med mottoet ”Power of Sharing”, som jeg nåede at høre mange gange under introdagene, og nu oplever i praksis.

Kun fem pladser på kontoret er ”faste”. Resten er valgfri. Folk sætter sig i teams, i projektgrupper, på tværs af afdelinger, alene i ”det stille hjørne af kontoret” eller hvor de nu føler for. En ”clean desk policy” understøtter dette, da alle skriveborde er tomme, når folk forlader lokalerne. De er klar til, at en ny kan sætte sig samme sted dagen efter. Det giver også en lethed til lokalerne, at de er så ryddelige, og der ikke ligger papirbunker overalt. En anden fordel er hele GDPR/ISO aspektet ved at der ikke ligger fortrolige dokumenter fremme, som bliver glemt i mængden.

Power of Sharing opleves også i den store forståelse og respekt for alles forskellige kompetencer. Ingen kan alt – sammen står vi stærkt. Trods afdelinger oplever man sammenhold, fælles mål og fællesskab. Afdelingsledere tager sig tid til at forklare deres respektive områder og sidder for øvrigt også ”strøet” rundt i kontoret og ikke buret inde i egne kontorer. Kollegaer tager sig tid til at vise lokaler, procedurer og besvare de utallige spørgsmål, der hober sig op i starten. Alle virker tilgængelige. Der deles information, dokumenter, råd og best practice.

Af faglige opgaver oplever jeg også en stor grad af frihed under ansvar, og at der tages meget individuelle hensyn i udarbejdelsen af mål, opgaver og arbejdsrutiner.

Læs også: Hvad er det vigtigste nu?

De synlige og usynlige medarbejdergoder

Stor var min forundring, da jeg på et møde fik at vide, at medarbejdergoder var et af områderne, hvor vi godt kunne forbedre os i Great Place to Work regi. Der er enorme forskelle på, hvor mange/hvilke goder forskellige arbejdspladser giver, og sikkert lige så stor forskel på hvorvidt disse goder bliver kommunikeret i tilstrækkelig grad, brugt og værdsat.

Ét er at have morgenmad om fredagen, pænt sponsoreret af arbejdsgiver. For dem der argumenterer, at det da er begrænset, hvor meget et par brød kan koste, har jeg lyst til at pege på tiden, der gives til morgenmaden. Det er X antal konsulenter, der tager sig tid til at nyde brød og samtaler, private såvel som arbejdsrelaterede, som får opbygget bedre relationer. Relationer, der senere gør det lettere at spørge en kollega om hjælp, sparring, samarbejde. Så tanken er mere alle de ubemærkede goder, der ligger i kulturen, vi tager rent for givet.

Langt mere åbenbar er den lange liste med goder og rabatter, der ligger på Sopra Sterias intranet med alt fra arbejdsgiverbetalte skærmbriller til rabat på tøj, møbler, fly og hotel. Jeg er nu mere end almindeligt tilfreds.

Dette var blot nogle indledende tanker, når man kommer med de helt nye briller på. Jeg er selvfølgelig stærkt præget af min egen baggrund i måden, jeg oplever ting på. Men jeg tror dog, at vi alle kan lære noget af at ”se gennem andres øjne” en gang imellem. Go Power of Sharing!

Skriv et svar